socialstatistik

Socialstatistik, statistik, som belyser social- og sundhedsområdet. Historisk set har socialstatistikken i Danmark udviklet sig i takt med etableringen af sikringsordningerne. Efter vedtagelsen af Lov om Alderdomsunderstøttelse i 1891 oprettedes en årlig statistik om alderdomsunderstøttelse af ubemidlede, og helt frem til 1950'erne tog statistikken hovedsagelig udgangspunkt i Lov om offentlig Forsorg. Den senere udvikling af socialstatistikken har ret nøje fulgt udviklingen i lovgivningen.

Indtil begyndelsen af 1970'erne var statistikken baseret på skemaindberetninger, men efter oprettelsen af CPR og af fælleskommunale administrative systemer er der sket en gradvis overgang til at benytte personoplysningerne i de administrative registre som kilde. Dette har muliggjort afgørende forbedringer af statistikken, og behovet for analyser af komplicerede sammenhænge mellem ordningerne kan nu imødekommes.

De samlede sociale udgifter opgøres efter definitioner, som er aftalt i EU. Statistikken er baseret på genanvendelse af oplysninger fra den offentlige regnskabsstatistik og belyser udgifterne efter formål, art og finansiering, fordelt på stat, kommuner, arbejdsgiver og sikrede.

Statistikken om sociale institutioner og serviceydelser, som kommuner og amtskommuner har til rådighed, hviler fortsat delvis på skemaindberetninger. Det gælder også statistikken vedrørende foranstaltninger for børn og unge, herunder anbringelser uden for hjemmet.

Statistikkerne om de sociale sikringsordninger (børnefamilieydelse, børnetilskud, boligstøtte, kontanthjælp, sygesikring, dagpenge ved sygdom og barsel, folkepension, førtidspension mv.) baseres på detaljerede personorienterede data fra de fælleskommunale udbetalingssystemer og belyser modtagere og udbetalinger. Ved at kombinere oplysningerne med data om arbejdsløshedsdagpenge, efterløn og aktiveringsordninger etableredes fra 1990 en tværgående sammenhængende socialstatistik.