Social udveksling, samfundsteoretisk begreb om bytte af værdsatte materielle og symbolske goder mellem individer eller grupper. Begrebet spiller en rolle i både økonomi, socialantropologi og sociologi. Økonomisk teori bygger grundlæggende på byttehandler mellem udbydere og efterspørgere af goder. Inden for socialantropologien har ikke mindst Mauss og Lévi-Strauss i 1900-t.s første halvdel studeret betydningen af social udveksling bl.a. for skabelse af solidaritet, fx i forbindelse med primitive samfunds regler om indgåelse af ægteskab og gavegivning (se gaveudveksling). Inden for sociologien forsøgte George C. Homans i Social Behavior — Its Elementary Forms (1961) at skabe en generel sociologi på basis af udveksling mellem individer, hvor han arbejdede med en utilitaristisk individopfattelse byggende på begreber som belønning, straf og omkostninger. Peter M. Blau udvidede teorien til samfundsmæssige fænomener, og i nyere bytteteori har magtfænomenet stået i centrum. Man har bl.a. forsøgt at forklare magt ud fra et bytte mellem dem, der yder mest, og som kompenseres med større magt, og dem, der yder mindst, og som pålægges afhængighed. Se også reciprocitet.