snylterod - planteslægt

Snylterod (Monotropa hypopitys).

.

Snylterod, Monotropa, slægt i snylterodunderfamilien af lyngfamilien med to arter udbredt i nordlige tempererede egne, heraf en i Danmark, snylterod (Monotropa hypopitys). Fra plantens forgrenede rødder dannes gule, op til 20 cm høje, klorofylfrie stængler med skælformede blade. Blomsterstanden er en kort, nikkende klase med klokkeformede blomster med fire til fem kronblade. Frugten er en femrummet, kugleformet kapsel.

Arten er ikke, som navnet antyder, en snylteplante, men en rådplante, saprofyt, der lever af dødt organisk materiale.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig