snobeffekt

Snobeffekt er et udtryk for, at den enkelte forbrugers efterspørgsel efter en vare aftager, hvis det samlede markeds efterspørgsel efter samme vare stiger. Effekten er begrundet i et ønske om at skille sig ud fra "mængden" og demonstrere sit særpræg og sin selvstændighed.

Faktaboks

etymologi:
Første led i ordet snobeffekt er engelsk snob, egentlig 'skoflikker'. Det blev i 1830'ernes engelske universitetsslang brugt om personer fra underklassen.

Hvis forbrugerens efterspørgsel i modsætning hertil stiger, taler man om en bandwagon-effekt (af engelsk bandwagon, egentlig 'vogn med orkester'; ofte brugt i udtryk som jump on the bandwagon 'hoppe med på vognen').

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig