sneppeklirer

Asiatisk sneppeklire (Limnodromus semipalmatus).

.

Artikelstart

Sneppeklirer, Limnodromus, slægt af sneppefugle med tre arter, der hver for sig har en begrænset udbredelse i Nordamerika og/eller Centralasien. De er langnæbbede og ligner i nogen grad kobbersnepper, men er nærmere beslægtet med bekkasinerne.

I Danmark er langnæbbet sneppeklire (L. scolopaceus, 27-30 cm) truffet 16 gange som tilfældig gæst (2017); den er udbredt på fugtig tundra på begge sider af Beringsstrædet. Et lignende antal fund af ubestemte sneppeklirer har enten været denne art eller kortnæbbet sneppeklire (L. griseus) fra Nordamerika.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig