Snabelsko. Udsnit af et pergamenthåndskrift fra ca. 1440 med tegninger af den bayerske fyrsterække; Bibliothèque nationale, Departement des estampes, Paris. Christoffer 3. er fremstillet i snabelsko efter sidste mode og med fint broderet snørelidse på benet.

.

Snabelsko er flade sko syet af blødt materiale med et kortere eller længere tåstykke, snabel. Snabelsko kendes bl.a. fra Det Byzantinske Rige og Mogulriget i Nordindien, hvor de var en del af mændenes finere påklædning; de anvendes fortsat af bl.a. sikher ved højtidelige lejligheder.

I Europa blev skoene båret af begge køn i gotikken fra slutningen af 1300-tallet til ca. 1500. Den helt lange type til mænd blev med en kæde om benet holdt fri af gulvet; krigeren kunne benytte spidse sko af jern som et ekstra våben.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig