snabel

Artikelstart

Snabel, udvækst i dyrs mundregion, der tjener til fødeoptag. Elefanternes snabel dannes af den stærkt forlængede næse og overlæbe. Den er meget muskuløs og bevægelig, og vand suges op i de to næsekanaler, inden det sprøjtes ind i munden; den bruges også som griberedskab og til at føre føde til munden.

Faktaboks

Etymologi
Ordet snabel kommer af tysk Schnabel 'næb', ældre også 'snabel'.

Hos flere insektgrupper, fx stikmyg, er munddelene omdannet til en snabel, som kan stikke og/eller suge.

Det er karakteristisk for de enkelte insektgrupper, hvilke munddele der danner snabelen, og hvilken funktion de har. Hos snabeligler danner den bageste del af mundhulen et muskuløst rør, der kan skydes ud gennem munden. Visse forgællesnegle har ligeledes mundhulen omdannet til en udkrængelig snabel; disse arter lever som rovdyr.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig