Smocksyning er en broderi, som sys over regelmæssigt lægget eller sammenrynket stof. Smocksyning kendes især fra Storbritannien, hvor den fra 1700-tallet til begyndelsen af 1900-tallet blev anvendt på arbejdsskjorter eller -kitler (såkaldte "smocks"). Smocksyningen blev anbragt på bl.a. for- og bagstykke, hvor den dels holdt sammen på vidden i skjorten, dels gav stoffet elasticitet. På hver side af smocksyningen blev skjorten udsmykket med broderi. I smocksyning rynkes stoffet sammen med ritråde efter en nøjagtig afmærkning, hvorefter der broderes i rækker på tværs af rynkerne med fx vaffelsyning, kontur- og lænkesting.
Faktaboks
- Etymologi
- Ordet smock er engelsk og betyder 'arbejdsbluse, busseronne', af oldengelsk smoc 'trøje', muligvis af smúgan 'krybe', jf. dansk smyge.
Fra begyndelsen af 1900-tallet er smocksyning især blevet anvendt til børnetøj, især pigekjoler, men også til undertøj og kjoler samt folkedragter.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.