smed

Smed Kleinsmeden arbejder i dag ikke kun med små emner, men som her også med fx sammensvejsning af store beholdere i rustfrit stål, beregnet til bl.a. levnedsmiddelindustrien. Fotografi fra 1999.

.

Smed er en håndværker, der bearbejder jern til forskellige formål, idet jernet i glødende, bøjelig tilstand formes med borende, skærende og mejslende værktøj eller hammer og svejses sammen til større enheder. Også bearbejdning i kold tilstand forekommer. Er der tale om mere kulholdigt jern, hærdes materialet ved fornyet glødning og hurtig afkøling.

Historie

Smedehåndværket er som erhverv kendt siden jernalderen og har omfattet flere specialer end noget andet fag. Håndværket omfattede foruden grovsmede og klejnsmede også andre metalarbejdere som bøssemagere, grydestøbere, guldsmede, gørtlere, hovsmede, kandestøbere, kedelsmede, knivsmede, kobbersmede, lygtemagere, nagelsmede, nålemagere, plattenslagere, sporemagere, sværdfegere og urmagere. Disse blev alle efterhånden til selvstændige fag.

Et almindeligt smedeværksted var udstyret med esse med blæsebælg eller puster, fyrkost, kulbørste, ildjern og fyrspid. Af redskaber brugtes ambolt og blokkejern til at hugge på samt tænger, kløvejern og hamre af mange slags. Hertil kom specialværktøj, for hovsmeden fx skohammer og hovjern til beskæring af hestehove, for nålemageren drilbor, for guldsmeden vægt med skåle, korsjern og guldsmedehamre, for kedelsmeden firkantede og runde ambolte, hulstempler, nageljern, pibejern og spigerbor og for klejnsmeden blandt andet spærhager, skruestikker, file, mejsler og nøglerør.

Smedenes råmateriale, jernet, kom i jern- og middelalderen oftest fra den jyske udvinding af myremalm, men blev senere importeret fra Sverige og Tyskland. Smedefagets produktion var mangesidet og spændte fra grovsmedenes nagler, hestesko, gitterværker og vinduesbeslag til klejnsmedenes kistelåse, dørlåse og nøgler. Af de generelle lavsskråer fremgår, at mesterstykkerne fra 1682 for grovsmedene var en såkaldt bredbil, det vil sige en økse med bredt blad udført efter mål, og en hestesko samt for klejnsmedene et låseblik, det vil sige forplade til en lås, som skulle smedes efter mål.

Smedene havde lav i mere end 30 byer, og modsat andre lav omfattede de ofte flere fag, således også remmesnidere og saddelmagere indtil ca. 1550.

Nutidens smedeuddannelse er siden 1991 en fireårig erhvervsuddannelse med ni specialer, bl.a. grovsmed, klejnsmed, svejser og VVS-rørsmed.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig