Smalfilm, filmtyper, der er smallere end 35-mm-formatet. Fra begyndelsen af 1900-t. fremkom mange forskellige smalfilmstyper til brug for private. Eastman Kodak Company lancerede i 1923 et 16-mm-format, der hurtigt vandt indpas som det foretrukne dokumentar- og undervisningsfilmformat, og udviklede i 1932 et 8-mm-format, som blev næsten enerådende på amatørmarkedet og i 1965 afløstes af Super 8-formatet. Amatørsmalfilmen blev fra 1980'erne udkonkurreret af videoformater. Se også filmformat.