smag - evne til at skelne mellem fx smukt og grimt

Smag, i bredere sammenhæng en særlig sans, som kommer til udtryk gennem menneskers æstetiske vurderinger. Et gammelt ord siger, at "om smagen kan der ikke diskuteres". Dermed er ikke sagt, at smag og behag aldrig bliver diskuteret, men det er et alment accepteret vilkår for sådanne diskussioner, at der ikke kan henvises til kriterier, som alle og enhver nødvendigvis må anerkende.

Smagen, der fra midten af 1600-tallet vandt udbredelse som betegnelse for evnen til at skelne det skønne fra det uskønne, har ikke sit navn fra en intellektuel funktion.

At begrebet stammede fra tungens og ganens domæne, skulle ikke antyde noget mindreværdigt, men bør ses i forbindelse med oplysningshumanismen, der omfattede anerkendelse af mennesket som et kropsligt sansende væsen.

Begrebets fysiologiske grundlag forhindrede ikke, at det i 1600- og 1700-tallet bl.a. vandt terræn ved at knytte sig til sociale og politiske forventninger; smagen fungerede som et organ for den oplyste borgers selvhævdelse over for adelen og for en ny form for fællesskab, hvori alle i princippet havde samme forudsætninger for at tale med.

Immanuel Kant fastslår i Kritik der Urtheilskraft (1790), at når mennesker kalder en ting skøn, er det ikke en dom, de fælder i kraft af deres forstandighed, men i kraft af deres smag. Det betyder ikke, at smagen er en privatsag.

Smagsdommen er social; den bygger på en sanselig modtagelighed, som vi er fælles om (lat. sensus communis). Nok er dommen subjektiv, men i sit væsen indeholder den en appel om alment samtykke. Dens grundform er ikke: "Jeg synes, at denne buket blomster er smuk", men snarere "Se, hvor smuk en buket blomster".

Kants betoning af denne sociale appel kan anfægtes i et sociologisk perspektiv. Pierre Bourdieu, der i 1900-tallet har undersøgt forholdet mellem smag og social status, har konstateret en klart grænsedragende funktion.

Smag er aldrig politisk uskyldig; hvad der gælder som den gode smag, markerer ejerens ophøjethed over det vulgære i et samfund, hvor goderne er ulige fordelt.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig