Billede med voksne og børn på græsplæne
En tidlig udgave af en vuggestue og børnehave.
Af /Nationalmuseet, Danmark.
Licens: CC BY SA 4.0

Småbørnspædagogik er en ældre betegnelse for den gren af pædagogikken, som omhandler børn oftest op til seks år. Tidligere omfattende denne del af pædagogikken også børn op til otte år, hvorved også skolestarten, dvs. børnehaveklasse og 1.-2. klasse omfattes. I nyere tid skelner man i diskussionen af pædagogiske metoder og teorier i langt højere grad efter institutionstilhør, og ikke efter alder, og man taler således om børnehavepædagogik, vuggestuepædagogik, med mere.

Faktaboks

Også kendt som

vuggestuepædagogik, børnehavnepædagogik

Småbørnspædagogikkens forståelse af barndommen

Småbørnspædagogik som selvstændigt begreb forudsætter, at barndommen opfattes som en periode med særlig betydning for den enkeltes identitets- og personlighedsudvikling. Denne opfattelse har sin rod i oplysningstiden og kommer bl.a. til udtryk i Jean-Jacques Rousseaus Émile ou de l'éducation (1762, på dansk Emile eller Om opdragelsen, 1796-1799, 1962, forkortet udgave 1997) og i Johann Wolfgang von Goethes Wilhelm Meisters Lehrjahre (1795-1796).

I Philippe Ariés analyse af barndommens historie peger han også på dette tidspunkt, som dét, hvor barndommen begynder at blive forstået som en særskilt periode af livet med andre karakteristika end voksenlivet, og derfor kalder barndommen på en særlig pædagogisk opmærksomhed.

Idéerne vandt senere genklang hos Johann Heinrich Pestalozzi og Friedrich Fröbel, som var den, der etablerede småbørnspædagogikken og bl.a. indførte begrebet børnehave. Med Darwins udviklingslære og den øgede interesse for psykologien fra slutningen af 1800-tallet øgedes opmærksomheden mht. småbørnspædagogik yderligere, ikke mindst gennem de pædagogiske idéer og arbejdsformer, som Maria Montessori introducerede i begyndelsen af 1900-tallet.

Opdragelse, udvikling og læring for småbørn

Småbørnspædagogik har været og er til dels stadig præget af at være familiens sag, mens opdragelse og undervisning af større børn længe har været et offentligt anliggende. Den stadig højere erhvervsfrekvens for kvinder har i Danmark medført, at næsten alle småbørn omkring år 2023 passes og opdrages uden for hjemmet. Småbørnspædagogikken er derfor i disse år genstand for en voksende institutionalisering, der dog er karakteriseret ved en høj grad af forældreinvolvering, især for de yngste børn.

Et andet karakteristisk træk ved småbørnspædagogik var, at den traditionelt er udviklingsorienteret, mens skolens pædagogik overvejende kan siges at være læringsorienteret. Selve ordet "børnehave" illustrerer således, at vækstbegrebet i Fröbels pædagogik spillede en betydelig rolle, idet børnehaven forstås som den gode grobund for udfoldelsen af børnenes iboende muligheder.

I børns udvikling spiller leg en væsentlig rolle som allerede understreget af Fröbel, der dog samtidig lagde vægt på færdighedstilegnelse og skabte en række materialer, de såkaldte legegaver, til optræning af fingerfærdighed, farve- og formsans mv.

Montessoris pædagogik var i højere grad rettet mod tilegnelse af viden og færdigheder, idet hun så den voksnes rolle som formidleren til det enkelte barn af netop det materiale, der på et givet tidspunkt passer til dets interesse og udviklingstrin. Også Montessori bidrog således til at fastholde småbørnspædagogikkens udviklingsorienterede præg.

Fra småbørnspædagogik til børnehave- og vuggestuepædagogik

Læringssynsvinklen er i dansk institutionstradition bl.a. blevet understreget gennem de ansattes benævnelse som "børnehavelærere" og den næsten skoleagtige tilrettelæggelse af dagsrytmen i de første daginstitutioner.

I 1960'erne blev en modsætning meget skarpt optrukket, og der opstod tydelige positioner som vækstpædagogik over for indlæringspædagogik. Uoverensstemmelsen mellem den vækstpædagogiske og den indlæringspædagogiske retning inden for småbørnspædagogik blev skærpet i 1960'erne i takt med det stigende antal børn i børnehaverne og den voksende anerkendelse af psykologi som videnskab. Dette medførte en optagethed af børnehavens muligheder for at fremme udbyttet af skolegangen, især for børn med ringe social og økonomisk baggrund.

Det er også i denne periode man i højere grad begynder at tale om børnehave- og vuggestuepædagogik, netop fordi barnets modenhed kobles til bestemte stadier eller trin i barnets psykiske udvikling, og disse trin bliver altså afgørende for, hvilken form pædagogikken kan have. Her er det i sær udviklingspsykologiske teoretikere som Jean Piaget og Lev Vygotskij, som bliver toneangivende i den pædagogiske debat.

Leg og læring i småbørnsinstitutionerne

En pædagog leger med 4 børn
I børnehaver og vuggestuer understøttes barnets frie leg, mens der samtidig er fokus på læring, efter at der i 2004 blev indført egentlige pædagogiske læreplaner i danske dagtilbud.
En pædagog leger med 4 børn
Af /Ritzau Scanpix.

Småbørnspædagogikkens fokus på leg og udviklingspsykologi blev yderligere styrket af de følgende års kritik af skolen for at være for boglig og af et stigende ønske hos børnehave-, fritids- og socialpædagoger om at profilere deres professionelle status i forhold til lærerne. Denne modsætning er dog i forbindelse med at der i 2004 blev indført egentlige pædagogiske læreplaner i danske dagtilbud blevet forandret.

Pædagogisk faglighed er af fagforeningerne blevet forsøgt afgrænset fra både at være ren pasning og omsorg og fra at være skoleagtig læring. Dette er især sket ved at pege på, at det i børnehave- og vuggestuerne er vigtigt at understøtte barnets frie leg over for det fokus på læring, der er opstået i forbindelse med skolestarten og samarbejdet mellem skole- og institutionssektoren.

Disse diskussioner har blandt andet været repræsenteret ved professor Jan Kampmann (født 1954), der advarede mod farerne ved et for stort læringsfokus, og professor Stig Broström (født 1945), der mener, at leg og læring ikke behøver være modsætninger. Men arbejdet i de senere årtier inden for begge sektorer er i stadig højere grad målorienteret og præget af et helhedsorienteret syn på barnets udvikling.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig