Et slogan er en kort, koncentreret formulering, der i systematisk gentagelse bruges til markedsføring af produkter, idéer eller personer.

Faktaboks

Etymologi

Ordet er engelsk. Det kommer via skotsk-engelsk sloghorne 'kampråb' fra skotsk-gælisk sluagh-ghairm, som er sammensat af sluagh 'hærskare' og gairm 'skrig'.

Et slogan optræder hyppigt i nær sammenhæng med navnet på produktet, som derigennem fremhæves for sine positive egenskaber, fx Astra — Viden læger bedre eller Unibank — Sammen er vi bedst. Ved (massiv) gentagelse etablerer mange sloganer sig som faste bestanddele af talrige borgeres sproglige bagage. I 1935 lanceredes fx det politiske slogan Stauning eller Kaos, hvis stærke indarbejdethed langt senere banede vejen for den humoristiske omdannelse Stavning eller kaos. Gennem 1900-tallet blev danske reklamesloganer generelt kortere, og engelsksprogede sloganer vandt frem i danske tekster.

Stilistisk har sloganer mange træk fælles med ordsprog, slagord, mottoer og andre fyndord. De er knappe og rytmiske: Køb dansk!, Hvem ka? Bilka!, Leve livet hele livet. De bruger ofte bogstavrim: Tør hvor andre tier, Dyp i Dyrups, Ta' Buko til bords. Mange sloganer har vist sig særdeles virkningsfulde ved deres indrim eller enderim på varenavnet, fx Den skarpeste klinge er Ginge og det engelske Gillette — The best a man can get. Ordspillet udgør et særlig yndet virkemiddel, jf. salatfirmaets Intet bord uden Bähncke og rejsebureauets Spies, rejs og vær glad.

Sloganer og andre slagkraftige udtryk forenkler og værdilader virkeligheden på måder, som i informations- og mediesamfundene kalder på modsigelse, afbalancering og kritik. Man har i den forbindelse talt om samfundenes tiltagende sloganisering.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig