Slettevandrer
Slettevandrer (Pedionomus torquatus) ved Deniliquin i New South Wales, Australien.
Af /Wikimedia Commons.
Licens: CC BY SA 3.0

Slettevandreren er en lille, jordlevende fugl med en længde på 15-19 cm. Den er det eneste medlem af familien Pedionomidae. Tidligere blev den regnet til tranefuglene, men hører i dag til mågevadefuglene.

Faktaboks

Også kendt som

Pedionomus torquatus

Den er udbredt i åbent græsland i det østlige Australien, hvor den lever af insekter og plantefrø. Den har brunlige farver, en kompakt krop, et slankt, mellemlangt næb og en meget kort hale; som regel indtager den en opret kropsstilling.

Hunnen er større og mere kontrastrig end hannen; hun deltager lejlighedsvis i udrugningen af de fire æg, men ellers er hannen alene om at opfostre ungerne.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig