Slethvarren er en venstrevendt fladfisk i pighvarrefamilien. Den ligner pighvarren, men mangler dennes benknuder på øjesiden. Slethvarren bliver op til 70 cm og vejer ca. 6 kg.

Faktaboks

Også kendt som

Scophthalmus rhombus, slethvar

Den lever i Middelhavet og det østlige Atlanterhav til midt på den norske vestkyst samt i den vestlige Østersø. Det er en god spisefisk, men da den er relativt sjælden, har den kun ringe betydning for fiskeriet.

Gastronomi

Slethvarren har middelfedt, hvidt, lidt løst kød af ganske god kvalitet. Slethvarren er især velegnet til stegning og pochering.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig