Slesvig-holstensk møntvæsen, I byen Slesvig var der formentlig udmøntning fra senest 1100, indtil 1330'erne efter dansk møntfod og undertiden med angivelse af hertugens initialer eller titel. Indtil 1293 havde de holstenske grever møntretten i Hamburg. I Holsten fandt udmøntning først sted i sidste del af 1300-t. I kraft af Christian 1.s Ribeprivilegium 1460 blev der i Slesvig og Holsten slået mønt efter lybsk møntregning indtil 1864. Fra 1514 lod Frederik 1. præge mønt i Husum; siden oprettedes møntsteder bl.a. i Flensborg (1544), Glückstadt (1619) og Altona (1771). Hertugerne af Gottorp havde en stor udmøntning ca. 1590-1726, ligesom Hans d.y. af Slesvig-Holsten-Sønderborg var meget aktiv som møntherre omkring 1620. Efter Statsbankerotten 1813 fortsatte man i Slesvig-Holsten at regne med Hamburg-lybsk kurant, hvorfor mønterne i 1840'erne fik pålydende i både dansk mønt og kurant. Tre år efter 2. Slesvigske Krig i 1864 blev den preussiske møntfod indført i Slesvig-Holsten. Se også dansk møntvæsen, lybsk møntvæsen og tysk møntvæsen.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.