slavisk religion

Slavisk religion, om førkristen slavisk religion vides meget lidt; kendskabet er hovedsagelig baseret på kristne kilder samt etnografisk, arkæologisk og lingvistisk materiale. Slavisk religion havde formentlig intet hierarkisk panteon.

Guderne, der ofte havde flere funktioner, afspejler et agerbrugssamfund: Ild- og solguder (Belobog, Dazhbog), lyn- og tordenguder (Perun, Peryn), dødsguder (Tjernobog, Veles) og frugtbarhedsguder (Mokosh (gudinde), Svantevit) var fælles for alle slaver ligesom troen på naturånder. Husbeskyttere (domovoi, dedek), der ligner nisser, stammer fra en forfaderdyrkelse, hvor afdøde slægtninge beskytter efterkommerne. Afdøde kunne dog også ses som en trussel mod de levende. Selvmordere, druknede, ugifte kvinder mv. kunne blive vampyrer, et begreb af slavisk oprindelse. Slaviske guddomme og ritualer har, i kristen skikkelse, overlevet i folkekulturen til vor tid.

Arkæologiske fund viser kultdyrkelse i fri luft på bakker eller i hellige lunde. Hos vestslaverne (se vender) er der ligeledes vidnesbyrd om templer, oftest rektangulære, med et indre rum til gudebilledet. Dette var af træ eller sten, ofte flerhovedet og undertiden udsmykket med metal.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig