Slanger. Ved at lade slangen have kvindekrop giver Michelangelo en ret fri fortolkning af den bibelske myte i loftfreskoen Syndefaldet og uddrivelsen af Paradis fra Det Sixtinske Kapel, 1508-12.

.

Slanger kan symbolsk være knyttet sammen med jord og vand og dermed frugtbarhed eller død. Den kan være opfattet som en fallos, eller den kan knyttes til orakelvæsen, fx i Delfi, og til lægekunst. I græsk mytologi er lægekunstens guds, Asklepios', attribut en stav, hvorom en slange snor sig.

Synet af eller forestillingen om en slange vækker angst eller skrækblandet fascination hos mange mennesker, men som symbol er slangen ikke entydigt negativt opfattet

Slangen kan også have kosmiske dimensioner. Som tegn på evigheden eller genfødsel kan den bide sig selv i halen (se Ouroboros). Som en kaosmagt, et havuhyre (se Leviatan, Midgårdsormen, Pytho og Vritra), kan den binde hele verden og skal dræbes af en dæmonbekæmper som fx den nordiske Thor, den græske Apollon og den indiske Indra.

I de indiske religioner er de positive aspekter ofte fremherskende. Slangen kan vogte skatte, den kan være guders hvilested, og den kan i yogaformer være kundalinikraften (se kundalini), det kvindelige element, der som en slange vil stige gennem chakraer, gennem krop og sjæl og kosmos.

I den bibelske syndefaldsmyte (1.Mosebog, kapitel 3) optræder slangen som en listig frister, der får Eva og siden Adam til at gøre oprør mod Jahve. Forskere mener, at opfattelsen her af slangen som selve Satan er skabt i polemik mod den kanaanæiske religion, hvor slangen var et centralt frugtbarhedssymbol.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig