Slangehoved

Echium wildpretii er en stor art af slangehoved fra De Kanariske Øer. Den blomstrer om foråret og først på sommeren, og blomsterstanden kan nå en højde på ca. 3 m. Her er den fotograferet i Cañadas del Teide på Tenerife.

Slangehoved
Af /Ritzau Scanpix.

Slangehoved er en slægt af urter og småbuske i rubladfamilien med aflange, stivhårede blade og skævt tragtformede blomster. Der kendes ca. 68 arter, som er udbredt Europa, Nord- og Centralasien, Nordafrika og Makaronesien; på Kap Verde, De Kanariske Øer og Madeira forekommer store forveddede arter.

Faktaboks

Også kendt som

Echium

I Danmark findes en enkelt art: slangehoved (Echium vulgare). Den er ikke naturligt hjemmehørende, men er formentlig indslæbt fra Sydøsteuropa og Vestasien i middelalderen. I dag er den almindelig i hele landet, hvor den findes på tørre voksesteder som overdrev og ruderater samt langs veje, skovstier og jernbaner. Den blomstrer i juni-juli.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig