Slangehalsfugle er en familie af langhalsede, fiskeædende fugle i de årefodedes orden. Der kendes en enkelt slægt, Anhinga, med fire arter.
Faktaboks
- Også kendt som
-
Anhingidae
De fire arter af slangehalsfugle har mere eller mindre tydeligt adskilte udbredelsesområder. Således findes amerikansk slangehalsfugl (A. anhinga) i Nord-, Mellem- og Sydamerika, afrikansk slangehalsfugl (A. rufa) i Afrika og på Madagaskar, indisk slangehalsfugl (A. melanogaster) i Syd- og Sydøstasien og australsk slangehalsfugl (A. novaehollandiae) i Australien, Ny Guinea og dele af Indonesien. Alle arter findes ved beskyttede vandområder med omgivende træbevoksning, både i indlandet og langs kysterne.
I udseende og størrelse minder de om skarverne, men de er slankere og har et lille hoved med en diameter omtrent som halsen samt et spidst næb uden næbkrog. De bliver 81-97 cm lange. Ligesom hos skarverne vædes fjerdragten, hvilket øger vægten og gør det lettere for fuglen at dykke; derfor ligger slangehalsfugle gerne dybt i vandet med kun hovedet over vandoverfladen. Halsen holdes normalt S-formet bøjet, men kan lynhurtigt rettes ud ved hjælp af de kraftige halsmuskler takket være en speciel udformning af hvirvlernes ledflader. Dette udnyttes ved fangst af fisk, som udgør hovedføden: Den svømmende fugl glider stille ned under overfladen, og hvis en fisk kommer tæt på, slynges hovedet frem og rammer som en harpun fisken i siden, så den spiddes på det lukkede næb. Oppe på vandoverfladen rystes fisken af og sluges.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.