slang

Slang, uformelle ord og udtryk med legende og ekspressivt præg. Slang tilhører især talesproget og er alment kendt og udbredt i modsætning til argot og jargon.

Faktaboks

etymologi:
Ordet slang kommer af engelsk, af usikker oprindelse, måske beslægtet med dansk slænge.

Slang er ikke et selvstændigt sprog, men et stiltræk, der signalerer uhøjtidelighed, undertiden i retning af det vulgære, jf. strømer over for politibetjent eller kradse af over for eller det mere højtidelige sove ind.

Slang kan spille på lighed i begrebsindhold, fx bolden for hovedet, og lighed i udtryk, fx vipsky for whisky og ministerpølse for medisterpølse. Slang omfatter også afkortede ordformer, fx uni for universitet og døgner for døgninstitution eller døgnkiosk, i sidste tilfælde tilføjet den produktive endelse -er.

Slang, der især betegner kropsfunktioner, ikke mindst sex og fødeindtagelse og andre dagligdags fænomener, bruges mere af mænd end af kvinder, mere i byerne end på landet, og formentlig mere af unge end af ældre og mere i lavere end i højere sociale lag. Slang kan derfor signalere gruppetilhørsforhold; se også sociolekt og gruppesprog.

Slang udtrykker ofte negative holdninger og fordomme, bl.a. inden for køn og race, fx tyr for mand, dåse for kvinde og fejlfarver for indvandrere. Men slang kan også fungere sprogligt fornyende, fx det er (dingle) fedt eller det er (bare) fast arbejde om noget (virkelig) godt. De sidste udtryk er eksempler på, at slang tit afspejler en bestemt periode, her 1970'erne.

Slangudtryk har ofte kort levetid, og der kommer ustandselig nye ord og vendinger til. Derved bliver slang en af kilderne til sproglig fornyelse, og nogle slangudtryk bliver hængende i sproget.

Således har fedt med betydningen godt efterhånden over 30 år på bagen, og oprindelige slangord som knallert og bøsse er blevet en del af det almindelige sprog.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig