slalom

Slalom, oprindelig en skiløbsform praktiseret i Norge i 1800-t., hvor det gjaldt om at komme først ned over en sneklædt hældning med naturlige forhindringer, der fordrede svingteknik.

Efter 1905, da den første moderne slalomkonkurrence blev afholdt i Østrig, har konkurrencer været afholdt som tidsløb på præparerede løjper på baner markeret med porte, som skal passeres. Portene er enten åbne (på tværs af løjpen) eller lukkede (i løjpens retning).

Slalom opdeles i fire deldiscipliner: Specialslalom (eller bare slalom) er teknisk den mest krævende disciplin med et stort antal tætstående åbne og lukkede porte i vekslende indbyrdes horisontal og vertikal afstand. Summen af tiderne for to komplette gennemløb giver slutresultatet.

Storslalom, super-G og styrtløb er slalomløb over længere baner med stor faldhøjde og større afstande mellem portene, hvorfor farten også bliver større i ovennævnte rækkefølge. En styrtløbsbane følger ofte kun pistens kurver med "naturlige" forhindringer og er egentlig således slalom i gammel forstand. En storslalomkonkurrence består oftest af to gennemløb, super-G- og styrtløbskonkurrencer kun af ét. Kvinders baner er lidt kortere end mænds. Se også skisport.