Sløjdsal med kolonnehøvlebænke i en skole i 1933. Foto leveret af Hans Christophersen.

.

I "Dansk Skolesløjd" spillede ergonomi en stor rolle, som det ses af disse tegninger med korrekte arbejdsstillinger i Dansk Sløjdlærerforenings medlemsblad fra 1931.

.

Sløjd, arbejde især i træ, men også i metal og andre materialer; først i 1937 obligatorisk som fag i folkeskolen. Fra 2016/17 ophørte sløjd som selvstændigt fag i folkeskolen, men indgik i faget håndværk og design.

Faktaboks

Etymologi
Ordet sløjd kommer af svensk slöjd 'husflid', oldnordisk slœgð 'snilde', afledning af slœgr 'snu, listig'.

Sløjd blev introduceret i Danmark i 1880'erne af lærer Søren Meldgaard (1850-94) og fabrikant Aksel Mikkelsen (1849-1929), der begge var inspireret af sløjdskolen og -seminariet på godset Nääs ved Göteborg.

De markante fortolkningsmæssige forskelle førte til, at der i over 80 år var to konkurrerende sløjdretninger, Søren Meldgaards Askov-Nääs-retning og Aksel Mikkelsens Dansk Skolesløjd.

Se også husflid.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig