Slåenlav, Evernia, slægt af laver med mere eller mindre buskformet løv (thallus). Almindelig slåenlav, Evernia prunastri, danner 4-10 cm lange, flere gange gaffeldelte flige, som er grønlige på oversiden og hvide på undersiden. Den er almindelig på løv- og nåletræsbark i Danmark.