Skærmaks, Setaria, slægt i græsfamilien med ca. 100 arter i tropiske og varmtempererede egne. En enkelt art, grøn skærmaks (Setaria viridis), vokser på sandede marker, i grusgrave mv. i Danmark, især på Øerne og i Østhylland; denne og et par dyrkede arter bruges til fuglefrø. Småaksene er enblomstrede, omgivet af lange ru børster og samlet i en dusk. Se også kolbehirse.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.