Skærf var oprindelig et klædningsstykke, der blev båret fra venstre skulder til højre hofte, og det benævntes derfor undertiden som akselbånd. I midten af 1700-tallet blev det dog almindeligt at bære det om livet. I nyere tid betegner ordet skærf et bredt livbælte som bæres til smoking.
Faktaboks
- Etymologi
-
Via nedertysk scherf fra fransk écharpe 'armbind'.
Skærf var ofte vævet i den særlige sprangteknik og af silke. Det var ligeledes almindeligt, at dets to ender var forsynet med kvaste.
Skærf blev båret for at signalere et særligt tilhørsforhold, enten til fyrsten eller hærføreren, og da i disses våbenfarve, eller til en militær afdeling. Skærfet var dermed et felttegn.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.