skytte - professionel jæger

Skytte, herregårdsjæger, professionel jæger ansat på et større jagtdistrikt. En skyttes arbejde består i at pleje sit vildtterræn, fx anlægge remiser og fodermarker, vinterfodre, opdrætte fasaner og ænder samt regulere bestande af rovdyr, især ræv. Skytten tilrettelægger årets jagter og leder klapperkæden under klapjagter.

Betegnelsen skytte anvendes tillige om en person, der på skydebane eller under jagt bærer våben. Se også jagt.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig