Skvis, (af eng. squeeze 'klemme, presse'), spillemåde i bridge, hvor en spiller tvinges til afkast, som er til gunst for modstanderne. Skviser findes i mange former, og i bridgelitteraturen er der en omfattende behandling af emnet.