Skvalderkål, Aegopodium podagraria, art i skærmplantefamilien. Den er vildtvoksende i fugtig, muldrig skov i store dele af Europa og let genkendelig på de bredfligede blade, hvis sideafsnit er skæve ved grunden. Den er nu almindelig som haveukrudt i Danmark og vanskelig at udrydde pga. de vidtforgrenede underjordiske udløbere.