skudvidde

Skudvidde, afstanden mellem et våbens munding og projektilets træffepunkt. Den maksimale skudvidde for et våben angiver den teoretisk længst mulige skudbane. Den anvendes bl.a. i forbindelse med beregning af sikkerhedsområder ved øvelses- og skarpskydning.

Den effektive skudvidde, der for håndvåben er betydelig mindre end maksimumsskudvidden, angiver den afstand, på hvilken man med sandsynlighed kan ramme et givet mål og samtidig opnå den ønskede effekt. Specielt hvad angår tungere våbensystemer er den effektive skudvidde øget med udviklingen af styrbar ammunition, der sikrer stor træfsikkerhed.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig