Skudsikker vest, fragmentationsvest, vest, der beskytter en persons torso mod småkalibrede projektiler og sprængstykker. Vesten, der er et afvejet kompromis mellem vægt/bevægelsesfrihed og beskyttelsesgrad, er fremstillet af flerlags kunststof, fx Kevlar®, og kan forstærkes med plader på bryst og ryg. På indersiden af vesten placeres ofte et stødabsorberende lag.