skræppe

Til venstre ses butbladet skræppe (Rumex obtusifolius), som oftest træffes omkring bebyggelse, langs veje og på ruderater: 1. Blomsterstand. 2-3. Ung og moden frugt omgivet af blosteret med såkaldte bruskkorn på de indre blostersegmenter. 4. Øvre del af skud med blomsterstand. 5. De nedre, hjerteformede blade. Til højre ses kruset skræppe (R. crispus), som især er almindelig langs kysten. 1. Blomsterstand. 2. Det lancetformede, krusede blad. 3-4. Ung og moden frugt omgivet af blosteret.

.
Licens: Begrænset anvendelse

Skræpper en slægt af fler- eller enårige urter, sjældent buske, i skedeknæfamilien. Der kendes ca. 190 arter, som er udbredt over hele Jorden, især i tempererede egne. Navnet skræppe benyttes i daglig tale om flere plantearter med store grundblade, især om hestehov.

Faktaboks

Også kendt som

Rumex

Bladene er hele. Blomsterne er små og samlet i topformede stande; blosteret består af seks segmenter i to kredse af tre, den inderste størst og ofte forsynet med bruskagtige vorter. Der er seks støvbærere og tre grifler. Frugten er en nød, der omsluttes af det blivende bloster, hvis tre inderste blade hos nogle arter vokser med frugtudviklingen og kommer til at danne et svæveapparat. Alle arter smager syrligt pga. indholdet af oxalsyre.

Danske arter af skræppe

I Danmark forekommer 12 arter af skræpper. Blandt de almindeligste er rødknæ (Rumex acetosella), almindelig syre (R. acetosa), dusksyre (R. thyrsiflora), butbladet skræppe (R. obtusifolius), kruset skræppe (R. crispus) og vandskræppe (R. hydrolapathum). Bestemmelsen af de enkelte arter er ofte vanskelig pga. den hyppige forekomst af naturlige hybrider.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig