skrivekugle

Skrivekugle opfundet af R. Malling Hansen i 1870.

.

Skrivekuglen var den første skrivemaskine, der blev produceret i et større antal, formodentlig ca. 50. Den blev udviklet til kontorbrug af danskeren R. Malling Hansen, som i 1870 fik 15 års eneret på opfindelsen, der var inspireret af de døves håndalfabet.

Skrivekuglen vakte international opsigt og fik guldmedaljer på industriudstillingen i København 1872 og verdensudstillingerne i Wien 1873 og Paris 1878. Patentet blev solgt til flere lande, men skrivekuglen blev alligevel hurtigt udkonkurreret af den amerikanske Remington-skrivemaskine, selvom denne var langsommere at skrive på.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig