Skriftgranit, grovkornet, regelmæssig sammenvoksning mellem kvarts og feldspat; den er meget udbredt i granitpegmatitter. Kvartskornene har former, der minder om hieroglyftegn, heraf navnet. Se granit.