skovstatistik

Skovstatistik, statistik, som beskriver skovenes og skovbrugets tilstand og udvikling. Ifølge Skovloven skal miljø- og energiministeren sørge for, at der mindst hvert tiende år udarbejdes en landsdækkende statistik. Dette sker bl.a. ved skovtællinger, der udarbejdes og publiceres i et samarbejde mellem Skov- og Naturstyrelsen og Danmarks Statistik. Skovtællingen opgør dels det samlede skovareal og antallet af skove, dels skovenes geografiske beliggenhed og struktur mht. fordeling på træarter, bevoksningsforhold, alders- og bonitetsforhold samt ejerskab mv. De seneste skovtællinger refererer til 1.1.1990 og 1.1.2000.

Årlig udarbejdes endvidere statistik, der belyser hugsten i skove og plantager samt skovenes sundhedstilstand.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig