Skovranke, Clematis vitalba, klatrende vedplante i ranunkelfamilien med modsatte, finnede blade og store, hvide, firetallige blomster. Småfrugterne bliver siddende længe efter blomstringen og er forsynet med silkehårede, vedvarende grifler kaldet frøhaler. I Danmark forekommer arten på skrænter, baneterræn og i skovbryn; den er forvildet fra Syd- og Mellemeuropa. Se også klematis.