Skovmærke (Galium odoratum).

.

Skovmærke er en flerårig urt i krapfamilien. Den bliver 10-30 cm høj og har underjordiske jordstængler. De oprette stængler er firkantede, og de lancetformede blade sidder tilsyneladende i 6-8-bladede kranse. Bladene er i virkeligheden modsatte og har mellemstillede fodflige (akselblade) af samme udseende som løvbladene.

Faktaboks

Også kendt som

Galium odoratum, bukkar

Blomsterne er firetallige, hvide og tragtformede og sidder i endestillede stande. De to kugleformede delfrugter, præstelus, har krogbørster og spredes af mennesker og dyr. Arten, der er udbredt i Europa, Asien og Nordafrika, danner tætte bestande på muldbund i løvskove og krat.

Anvendelse af skovmærke

Planten dufter ved tørring kraftigt af kumarin. Den blev fra gammel tid bundet i grønne kranse. Den kan anvendes som duft- og smagsgiver til øl, brændevin, majdrik (i hvidvin og sukker) og andre drikke. desuden kan skovmærke anvendes i det søde køkken til gelé og sorbet.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig