skovmus

Skovmus, Apodemus sylvaticus, en af de ægte mus, der er karakteriseret ved at have knudrede, kortkronede kindtænder med rødder. Den er 8-10 cm lang, halen næsten det samme, og den vejer 15-28 g, har store ører og øjne, brun ryg og hvidlig bug, oftest med en lille, brun plet mellem forbenene.

Skovmusen er udbredt i det meste af Europa, dog ikke i Finland og Nordskandinavien, og er et af Danmarks mest almindelige pattedyr. Den er en af de mindst kræsne arter mht. valg af levested og findes fra den hvide klit over heder, hegn og krat til dyrkede marker. I højskoven fortrænges den imidlertid ofte af den nærtbeslægtede, større art halsbåndmusen. Skovmusen er hovedsagelig frøæder, men tager også dyrisk føde, bl.a. insekter.

Læs også om skovmus i Dansk Pattedyratlas.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig