skovlilje

Orkidéen sværdskovlilje (Cephalanthera longifolia) er meget sjælden i Danmark.

.

Skovlilje, Cephalanthera, slægt af jordboende orkidéer med krybende jordstængel. Læben i de få cm store blomster er todelt af en indsnøring på midten. Støvdrageren og støvfanget har mange træk, der anses for primitive i orkidéfamilien.

Slægten rummer 14 arter, udbredt i Europa, Nordafrika, det nordlige Asien og Nordamerika. I Danmark findes tre arter, der alle er meget sjældne, bl.a. sværdskovlilje (Cephalanthera longifolia).

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig