Skovhærfugle
Purpurskovhærfugl (Phoeniculus purpureus) er udbredt i det meste af Afrika syd for Sahara. Her lever den i skove og haver.
Skovhærfugle
Af /AP/Ritzau Scanpix.

Skovhærfugle er en familie af langhalede, insektædende fugle fra Afrika syd for Sahara. Deres nærmeste slægtninge er hærfugle og næsehornsfugle. Der kendes to slægter med til sammen otte arter.

Faktaboks

Også kendt som

Phoeniculidae

De har lang hale og som regel et langt, nedadbuet næb; længden er 22-38 cm. Fjerdragten er overvejende sort, med eller uden metalglans.

Alle arterne lever i træer, enten i skov eller i mere åbent land; føden er insekter og lejlighedsvis frugter. Reden anbringes i et træhul, og hos flere arter fodres ungerne foruden af forældrene af andre gruppemedlemmer, ofte unger fra tidligere kuld.

Både unger og voksne fugle kan udskille et ildelugtende stof fra gumpkirtlen, hvis de overraskes i deres huller.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig