skovbrand

.

Afbrændt skovområde i Californien.

.

Artikelstart

Skovbrand, ukontrolleret ild i skov. I Danmark forekommer skovbrand især i de nåletræsdominerede klit- og hedeplantager og opstår som regel som følge af skødesløs omgang med ild i forbindelse med tørke. Særligt udsatte plantager og skove har ofte anlagt et fast netværk af brandbælter og observationstårne som forebyggelse mod skovbrand.

Ved bekæmpelse af skovbrand forsøger man først og fremmest at hindre ildens ukontrollerede spredning. Bl.a. søges ilden indkredset ved at fjerne dens næring ved etablering af vegetationsløse bælter foran ilden (i vindretningen). Det sker ved borthugning eller kontrolleret afbrænding af skoven (modild) foran den ukontrollerede brand.

I nogle naturlige skovtyper, fx den boreale nåleskov, er skovbrand efter lynnedslag en naturlig del af økosystemets dynamik. Ved branden udslettes den gamle bevoksning helt eller delvis, hvorefter skoven forynges på ny. Hvor ofte en skov brænder, afhænger af skovtype og klima. Den naturlige brandfrekvens regnes således for at være 80-120 år i boreal nåleskov, mens frekvensen i visse eukalyptusskove i Australien kan være helt nede på omkring ti år. Visse træarter, fx skovfyr, er specialiseret til foryngelse efter brand. Brandtilpassede skovøkosystemer findes især i tørre områder og på jordbundstyper med ringe vandholdende evne, fx sand.

I Nordamerika, Middelhavsområdet og Australien er store skovbrande et tilbagevendende problem. Effektiv flyovervågning, varsling og bekæmpelse af skovbrand har i bl.a. Sverige begrænset antallet og omfanget af skovbrande i en sådan grad, at skovbruget er begyndt at gennemføre kontrollerede og afgrænsede skovafbrændinger for at sikre levesteder for de organismer, der er afhængige af forholdene efter skovbrand.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig