skov - forhistorie

Skov - forhistorie, De tidligste træer kendes fra Devon (ca. 360 mio. år før nu). Man har således fundet 10 m lange, fossile stammer af nogle forfædre til nutidens frøplanter. I den efterfølgende periode, Karbon (354-290 mio. år før nu), udvikledes en geografisk mere underopdelt vegetation. I Gondwana voksede Glossopteris-træer, og i tropiske egne fandtes en tæt sumpskov med op til 40 m høje ulvefodstræer; det er begravede træer fra disse skove, som blev omdannet til den vigtige energikilde stenkul. Sumpskovene forsvandt som følge af klimaændringer i begyndelsen af Perm (290-248 mio. år før nu), hvorfra de første nøgenfrøede stammer, en gruppe, der omfatter nåletræerne. I Mesozoikum spredtes vegetationen, som var fødegrundlaget for de mange planteædende dinosaurer, og skove med nåletræer og ginkgo-slægtninge blev vidt udbredte. I Kridt (142-65 mio. år før nu) spredtes dækfrøede planter. Pga. tørkeperioder var skovene sikkert ganske åbne omkring ækvator, mens det varme klima mod nord understøttede en frodig subtropisk løvskov, bl.a. på det nuværende Grønland. Ved Kridt-Tertiær-grænsen forsvandt en stor del af dyrelivet, og også planterne blev hårdt ramt, og med græssernes spredning opstod en helt ny type plantesamfund, som i dag er vidt udbredt som stepper og savanner.

Nutidens skove kan upåvirket af mennesker synes stabile og uforanderlige, hvilket miljødebatten bl.a. har været præget af, men der er tale om meget dynamiske og tilpasningskraftige økosystemer. Under sidste istid var regnskovenes udbredelse således stærkt indskrænket, i Amerika til områder langs Andesbjergene og i Afrika til bjergtoppe i øst samt et større sammenhængende område i vest, hvorfra træerne på ny spredte sig til deres nuværende voksesteder.

I Danmark har man i detaljer kunnet rekonstruere vegetationens, især skovtræernes, indvandring vha. pollendiagrammer. Under de nuværende klimatiske forhold ville det meste af landet fra naturens hånd være dækket med skov; se også Danmark (planteliv).

Læs mere om skov.