skotrende | lex.dk – Den Store Danske

Skotrender ligger ofte så højt oppe, at de ikke kan ses fra jorden. Men gør de det, er det en smuk detalje, at selve renden er i samme materiale som taget. Her tagsten.

Badstuevælen 16 i Dragør

Af Søren Vadstrup.

Licens: CC BY NC SA 3.0

Skotrenden på en bygning er en sammenskæring mellem to skrå tagflader, der mødes i et indadgående hjørne – modsat en grat, efter tysk: rück(en)grat, rygrad, der er det udadgående hjørne på to skrå flader, der mødes.

Faktaboks

Etymologi: Et skot er et vandtæt skillerum i et skib, afledt af 'skodde', lukke tæt, hvilket netop giver mening i en skotrende, der skal være meget tæt for at holde regnvandet, der samles her fra de to tagflader, ude.
Også kendt som: kel/kehl - efter tysk: 'svælg'

Skotrender på forskellige tage

I tegltage og skifertage udføres skotrenderne derfor ofte af falset zink, men skotrender af tagsten forekommer også. På zinktage er skotrenderne naturligvis af zink, i kobbertage af kobber, i tagpaptage af et dobbelt lag tagpap og i stråtage af strå eller tagrør. I stråtage udgør skotrenderne det svageste punkt. Det skyldes, at regnvandet løber langsommere her på grund af den lavere vinkel, skotrenden har i forhold til de øvrige tagflader. Taget er derfor fugtigt i længere tid og nedbrydes hurtigere.

Skotrende og kelspær

Et andet ord for en skotrende er en kel eller kehl, (efter tysk: 'svælget'), hvilket bl.a. benyttes om det spær, kelspæret/kehlspæret, der danner underlag for skotrenden. På dette samles spærene fra begge sider af skotrenden. Tilsvarende gratspæret på en grat.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

Fagansvarlig for Bygningsdele

Søren Vadstrup

Lektor, arkitekt m.a.a., Det Kongelige Akademi - Arkitektur, Design, Konservering