Jordskolopenderen Geophilus carpophagus er meget almindelig i Danmark.
Skolopendre er 0,5-27 cm lange myriapoder, som udgør deres egen klasse inden for leddyrene. De har et par trådformede antenner, det forreste par kropslemmer er omdannet til giftkroge, og de har 15-191 par ben. Der kendes knap 3.000 arter, heraf 32 i Danmark.
Chilopoda
Stenskolopenderen (Lithobius forficatus) er formentlig den skolopender, som man oftest støder på i Danmark. Den er udbredt i det meste af Europa samt i Nordamerika, ligesom den er indslæbt til store dele af Asien, Australien og Sydamerika.
Husskolopenderen (Scutigera coleoptrata) findes naturligt i Middelhavsområdet, men er indslæbt til store dele af Europa og Asien samt Nord- og Sydamerika. I Danmark ses den af og til i huse.
Skolopendre inddeles i fem ordener.
Scutigeromorpha har 15 par usædvanlig lange ben, sammensatte øjne og talrige korte trakéer, der munder i spirakler midt på ryggen. Husskolopenderen (Scutigera coleoptrata) træffes sjældent indslæbt i Danmark.
Lithobiomorpha har 15 par kortere ben, øjnene er ikke sammensatte, og spiraklerne munder ligesom hos de følgende ordener på dyrets sider. Stenskolopender (Lithobius forficatus) er meget almindelig i Danmark. Hos begge disse ordener klækkes ungerne med få benpar (4-8); det fulde antal (15) nås først efter flere hudskift (kutikulaskift).
Craterostigmomorpha omfatter kun en enkelt newzealandsk-tasmansk art.
Scolopendromorpha med 21-23 benpar omfatter de største arter (bl.a. slægten Scolopendra), hvis bid kan være farligt for mennesker. I Danmark findes den få cm lange Cryptops hortensis.
Jordskolopendrene, Geophilomorpha, har over 27 benpar, er blinde og meget slankere end de øvrige ordener. I Danmark findes bl.a. Geophilus carpophagus, der kan lyse i mørke.
Skolopendre lever i det skjulte og findes om dagen under sten, i råddent træ o.l. steder. Jordskolopendrene findes mest i jorden, men fx kyst-skolopender (Strigamia maritima) kan findes under opskyllet tang.
De er rovdyr, der fanger regnorme, insekter o.l.; de største arter kan tage mindre hvirveldyr. Til gengæld efterstræbes de selv af rovinsekter, skorpioner, padder, slanger, spidsmus m.m. Ud over giftkrogene kan det bageste par ben fungere som forsvarsvåben. Nogle jordskolopendre producerer et stærkt klæbende sekret, der kan pacificere en angriber.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.