Et skoleskyderi er et angreb på en skole eller en højere læreanstalt, hvor én eller flere privatpersoner affyrer skydevåben i et forsøg på at såre eller dræbe én eller flere personer på undervisningsinstitutionens grund. I en række tilfælde har der været tale om egentlige masseskyderier: skudepisoder, hvor mindst fire personer samt eventuelt gerningspersonen selv bliver dræbt. Især sådanne skyderier har tiltrukket sig stor opmærksomhed.

Faktaboks

Også kendt som

school shooting, skolemassakre, skoledrab, masseskyderi

Selvom skoleskyderier forekommer i mange lande, forbindes fænomenet først og fremmest med USA, hvor der i perioden 1966 til 2022 blev begået 22 skoleskyderier med mindst fire dræbte. I alle tilfælde blev drabene begået af drenge eller mænd, og gennemsnitsalderen for gerningspersonerne var knap 22 år.

Skoleskyderier udgør en brøkdel af det samlede antal masseskyderier i USA. I årene 1966 til 2019 blev 1.200 personer dræbt ved masseskyderier, heraf 194 i skoleskyderier, svarende til 16,2 %.

De tidligste skoledrab i USA

Vold med skydevåben på uddannelsesinstitutioner har en lang historie i USA. De første to kendte tilfælde med mere end ét skudoffer fandt sted i 1891, dels ved Parson Hill-skolen nær Liberty, Mississippi, den 30. marts, dels ved St. Mary's Parochial School i Newburgh, New York, den 9. april. Selvom der ikke var meldinger om dødsfald ved nogen af episoderne, blev flere personer såret, enkelte alvorligt.

Massedrabet i Bath, 1927

Egentlig national opsigt vakte et massedrab den 18. maj 1927 i landsbyen Bath i Michigan. Kort før klokken ti den morgen detonerede en række tidsindstillede bomber på den lokale skole. Gerningsmanden var den 55-årige kasserer i skolebestyrelsen Andrew Kehoe, der i månederne forinden havde placeret sprængstoffer under skolens gulve. Allerede inden detonationerne på skolen havde Kehoe dræbt sin hustru og sprængt sin gård i luften.

En halv time efter eksplosionerne dukkede Kehoe op uden for skolen i en varevogn fyldt med metalaffald og dynamit, som han bragte til sprængning med et skud fra sin riffel. Foruden Kehoe selv døde 39 skolebørn og fire voksne. Dette er historiens hidtil dødeligste massedrab på en amerikansk uddannelsesinstitution. Hændelsen udgør dog ikke et egentligt skoleskyderi, da gerningsmandens hovedvåben var sprængstoffer.

Tårnskyderiet ved University of Texas i 1966

I 1966 fik et masseskyderi ved University of Texas i Austin, Texas, national bevågenhed, ikke blot på grund af forbrydelsens omfang, men fordi massemedierne spillede en ekstraordinær rolle undervejs. Kort efter midnat mandag den 1. august dræbte den 25-årige ingeniørstuderende og tidligere marinesoldat Charles Joseph Whitman sin mor og få timer senere sin hustru.

Samme formiddag kørte han til University of Texas med en kuffert fyldt med våben, og kort før middag tiltvang han sig vej til udsigtsplatformen på universitetets 94 meter høje klokketårn. Undervejs dræbte han tre personer og sårede to. Oppe fra udsigtsplatformen indledte Whitman nu et godt halvanden time langt skyderi, hvor han ramte tilfældige personer, først på en plads på campus, dernæst i et nærliggende forretningskvarter.

Whitmans forbrydelse endte med at koste i alt 16 personer livet – og hertil kom hans eget liv og en gravid kvindes ufødte barn. Meget opsigtsvækkende for mediebilledet dengang blev hændelsen direkte transmitteret af en lokal tv- og radiostation, der udnyttede, at universitetet havde et tv-studie nær tårnet. Samme aften dækkede USA’s tre nationale tv-stationer ABC, CBS og NBC forbrydelsen.

Masseskyderiet på Columbine High School

Den 20. april 1999 klokken 11:19 om formiddagen indledte den 18-årige Eric Harris og hans 17-årige kammerat Dylan Klebold et 49 minutter langt skyderi, blot få uger før de begge skulle dimittere fra Columbine High School nær Denver, Colorado. De havde planlagt forbrydelsen mindst et år i forvejen. Planen var at sprænge skolekantinen i luften for derpå at skyde de overlevende, når de styrtede ud derfra. To tidsindstillede propanbomber, som de placerede i kantinen, gik imidlertid ikke af.

Ifølge den rapport, det lokale sherifkontor siden udfærdigede, befandt 488 personer sig i kantinen på dette tidspunkt. Kort efter den mislykkede bombesprængning bevægede Harris og Klebold sig fra skolens parkeringsplads i retning af den vestlige indgang og indledte nu en massakre. Hovedparten af drabene fandt sted på skolebiblioteket. I alt døde 12 elever og en lærer, og yderligere 21 personer blev såret. Klokken 12:08 havde både Harris og Klebold begået selvmord.

Massakren ved Columbine High School blev massivt eksponeret i både nationale og internationale massemedier, og den blev omdrejningspunkt for en debat om skolesikkerhed og våbenkultur. Samtidig fortsatte antallet af masseskyderier ved uddannelsesinstitutioner med at stige.

I de 34 år fra og med University of Texas-skyderiet i 1966 til og med Columbine-massakren i 1999 var der otte skoleskyderier med mindst fire dræbte. I de mindre end 23 år fra januar 2000 til maj 2022 var der 15. Ved de dødeligste af disse senere massakrer blev der dræbt endnu flere personer end ved University of Texas i 1966 (18) og Columbine High School i 1999 (13). Siden massakren på Columbine High School er skoleskyderier blevet identificeret som et særligt amerikansk problem.

Virginia Polytechnic Institute and State University

Den 16. april 2007 skød den 23-årige engelskstuderende Seung-Hui Cheo 32 personer ved Virginia Polytechnic Institute and State University i Blacksburg, Virginia. I alt døde 27 studerende og fem undervisere, mens yderligere 23 personer blev såret. Derpå begik han selvmord. Virginia Tech-massakren blev dermed det mest dødelige skoleskyderi i USA's historie.

Sandy Hook Elementary School

Fem år senere – den 14. december 2012 – skød den 20-årige Adam Lanza sin mor, hvorpå han i hendes bil kørte til Sandy Hook Elementary School i Newtown, Connecticut. Her skød han 26 personer. Denne episode vakte ekstraordinært stor opstandelse på grund af den hjerteskærende omstændighed, at 20 af hans ofre var småbørn i alderen seks til syv år. De øvrige seks drabsofre var ansatte på skolen. Yderligere to personer blev såret. Gerningsmanden begik selvmord. Dette er det næstdødeligste skoleskyderi i USA's historie.

Robb Elementary School

I den lille by Uvalde, Texas, skød den 18-årige Salvador Rolando Ramos om morgenen den 24. maj 2022 sin bedstemor, og bagefter tog han hendes pickup-truck til Robb Elementary School, hvor han kort før klokken 11:30 brugte køretøjet som en rambuk til at forcere en barriere.

Allerede uden for skolebygningen affyrede han de første skud, og klokken 11:33 tiltvang han sig adgang til to sammenhængende klasselokaler, som han aflåste. Derinde dræbte han 19 skoleelever i alderen ni til 11 år og to lærere. Yderligere 18 personer blev såret.

Til trods for at de første betjente ankom til skolen blot få minutter efter gerningsmandens første skud, åbnede betjentene fra grænsepatruljens taktiske enhed først døren til klasselokalet 78 minutter efter, at gerningsmanden var gået derind – og her blev han hurtigt dræbt. Denne forbrydelse blev det tredjedødeligste skoleskyderi i USA's historie.

Gerningspersonernes alder og profil

Af de drenge og mænd, der i USA i perioden 1966 til 2022 stod bag 22 skoleskyderier med mindst fire dræbte, var de yngste Andrew Golden, 11 år, og Mitchell Johnson, 13 år. På West Side School nær Jonesboro, Arkansas, skød og dræbte de den 24. marts 1998 fem personer og sårede ti.

Den ældste drabsmand var den 43-årige One L. Goh, der den 2. april 2012 dræbte syv personer og sårede tre ved Oikos University i Oakland, Californien, hvor han selv tidligere havde været studerende.

Ud af de 22 skyderier blev 20 begået af én person, mens to blev begået af to personer. 66,7 % af gerningsmændene var af hvid ikke-latino baggrund, 16,7 % af østasiatisk, 8,3 % af oprindelig amerikansk, 4,2 % af afroamerikansk og 4,2 % af latino.

Ti af disse skoleskyderier (45,5 %) fandt sted i Vesten, heraf seks i Californien; syv i Syden (31,8 %), heraf tre i Texas; tre i Midtvesten (13,6 %) og to i Nordøststaterne (9,1 %).

Skoleskyderienes andel af masseskyderier

Skoleskyderier med mindst fire dræbte personer udgør en brøkdel af det samlede antal masseskyderier i USA. I årene 1966 til 2019 blev 1.200 personer dræbt ved masseskyderier, heraf 194 i skoleskyderier, svarende til 16,2 %.

I perioden 1999 til 2019 blev der ifølge de amerikanske sundhedsmyndigheder begået over en kvart million mord med skydevåben, nemlig i alt 256.089. Ud af disse blev 798 personer dræbt ved masseskyderier med mindst fire dødsofre, svarende til 0,3 % af alle skuddrab, og 149 personer blev dræbt ved skoleskyderier med mindst fire dødsofre, svarende til 0,06 % af alle skuddrab.

Udvider man definitionen af skoleskyderier til situationer, hvor mindst én person ud over eventuelt gerningspersonen blev dræbt, stiger antallet af dødsofre i perioden 1999 til 2019 fra 149 til 261. Dette højere tal svarer stadig blot til 0,1 % af alle drab med skydevåben i USA begået i samme periode.

Debatten om skoleskyderier

Selvom skoleskyderier kun udgør en brøkdel af det samlede antal skuddrab i USA, pådrager de sig stor medieopmærksomhed. I årevis har der været voldsom debat om skoleskyderier, og den intensiveres i tiden efter et skyderi. En stor del af debatten handler om USA's våbenkultur. Ifølge en vurdering fra det schweiziskbaserede Small Guns Survey var der i 2018 393,3 millioner skydevåben i omløb i USA. Med en befolkning på 326,8 millioner indbyggere svarer det til 1,2 skydevåben pr. indbygger.

Blandt Demokraterne er den fremherskende holdning, at adgangen til skydevåben bør underkastes mere regulering og i et vist omfang begrænses. Denne holdning deles af organisationer som Everytown for Gun Safety, hvis hovedsponsor er rigmanden Michael Bloomberg, og Bradykampagnen, opkaldt efter præsident Ronald Reagans assistent James Brady, der blev alvorligt såret i forbindelse med skudattentatet mod Reagan den 30. marts 1981, samt Giffordskampagnen, opkaldt efter det tidligere demokratiske medlem af Repræsentanternes Hus fra Arizona Gabrielle Giffords, der blev ramt i hovedet og invalideret ved et masseskyderi den 8. januar 2011 nær Tucson, Arizona.

Debatten om våbenlovgivningen

Man taler om, at der i de første uger og måneder efter et opsigtsvækkende skoleskyderi åbnes et vindue for ændring af våbenlovgivningen. Efter Sandy Hook-massakren i 2012 på børn i alderen seks til syv år pressede den demokratiske præsident Barack Obama i begyndelsen af 2013 på for at få gennemført forbud mod semiautomatiske skydevåben og mod våbenmagasiner med stor kapacitet, lige som han plæderede for universelle baggrundscheck af potentielle våbenkøbere. Kongressen endte med ikke at gennemføre en ny lovgivning.

Efter skoleskyderiet ved Marjory Stoneman Douglas High School i Parkland, Florida, den 18. februar 2018, hvor den 19-årige Nikolas Cruz dræbte 17 personer og yderligere sårede 17, organiserede overlevende elever fra skolen protestbevægelsen Never Again MSD (hvor MSD er et akronym for skolen).

Efter skoleskyderiet i Uvalde, Texas i maj 2022 spurgte den demokratiske præsident Joe Biden i en tale: "For Guds skyld, hvor megen yderligere blodsudgydelse er vi villige til at acceptere? Hvor mange uskyldige amerikanere skal miste livet, før vi siger: Nu er det nok?"

Våbenlobbyens stemme

Blandt republikanerne er en almindelig holdning, at en skærpelse af våbenlovgivningen ikke nytter noget. Dette synspunkt deles af en række foreninger, der samlet set betegnes som våbenlobbyen, og hvis mest prominente og indflydelsesrige medlem er National Rifle Association (NRA). Når man diskuterer skoleskyderier i disse kredse, fokuserer man ofte på gerningspersonens mentale tilstand og på de sikkerhedsforanstaltninger, undervisningsinstitutionerne kan iværksætte.

I forbindelse med debatterne om gerningspersonens psyke fremsættes ofte udokumenterede påstande om, at eksempelvis visse typer voldelige film, videospil og musik fremprovokerer skoleskyderier. Hvad selve gerningspersonens mentale habitus angår, indikerer data for perioden 1966 til 2019, at kun fire ud af 22 personer ingen tegn udviste på en psykiatrisk diagnose, og at blot fire ud af 19 personer ikke havde oplevet påviselige traumer i barndommen.

Retten til at eje og bære våben

Når den republikansk dominerede fløj diskuterer våben, sker det gerne med udgangspunkt i det amerikanske frihedsbegreb. Påstanden er, at den anden forfatningsændring, der indgår i The Bill of Rights (1791), giver en forfatningssikret ret til at eje og bære våben.

Man finder støtte for denne holdning i Højesterets skelsættende 5-4-afgørelse i sagen District of Columbia v. Heller (2008), der bekræftede retten til at eje og bære våben som en individuel rettighed, men som dog samtidig gjorde det klart, at rettigheden ikke er absolut, og at en vis regulering stadig kan finde sted.

Et supplerende synspunkt forfægtet af NRA og en række republikanske politikere er, at våben i sig selv er neutrale, og at det derfor handler om, at bekæmpe "onde" bevæbnede personer ved hjælp af "gode" bevæbnede personer, eksempelvis skolebetjente eller skolelærere udstyret med våben.

Det ekstreme højres konspirationsteorier

Visse repræsentanter for det ekstreme højre forfægter samtidig konspirationsteorier om, at skoleskyderier i virkeligheden er iscenesat. Den republikanske politiker Marjorie Taylor Greene, der blev valgt ind i Repræsentanternes Hus for delstaten Georgia i 2020, har fremsat falske påstande om, at såvel Sandy Hook- som Marjory Stoneman Douglas High-massakren var falske begivenheder skabt af aktivister, der ville begrænse amerikanernes adgang til våben.

Forebyggelse af skoleskyderier

Når det drejer sig om sikkerhedsforanstaltninger til forebyggelse af skoleskyderier havde enkelte delstater – herunder Californien – allerede inden massakren på Columbine High School i 1999 vedtaget lovgivning, der skulle skærpe sikkerheden ved uddannelsesinstitutionerne.

Antallet af sådanne initiativer steg betydeligt i kølvandet på Columbine. Det drejede sig eksempelvis om brug af metaldetektorer og kameraovervågning, installation af bedre låsesystemer, udarbejdelse af risikovurderinger, overvågning af truende adfærd på de sociale medier, gennemførelse af nedlukningsøvelser, ansættelse af bevæbnede vagter og bedre træning af politiet til hurtigt at gribe ind. Efter massakren i Uvalde, Texas, i 2022 handlede meget af den efterfølgende debat netop om ordensmagtens sene indgriben.

Skoleskyderier i populærkulturen

Skoleskyderier har påberåbt sig betydelig opmærksomhed i populærkulturen. Mest opsigtsvækkende var den amerikanske dokumentarist og aktivist Michael Moores film Bowling for Columbine (2002) om massakren på Columbine High School i 1999, der indhøstede en Oscar for bedste dokumentarfilm i 2003.

Også Gus Van Sants film Elephant (2003) tog udgangspunkt i Columbine-massakren, lige som den sorte komedie Duck! The Carbine High Massacre (1999) instrueret af William Hellfire og Joey Smack gjorde det. Ligeledes har enkelte stærkt kontroversielle videospil været inspireret af skoleskyderier, herunder Super Columbine Massacre RPG! (2005) og det russisk udviklede spil Active Shooter (2018).

Skoleskyderier uden for USA

Selvom en meget stor andel af skoleskyderier har fundet sted i USA, har der også været massakrer på undervisningsinstitutioner i flere andre lande. Enkelte af disse tiltrak sig betydelig international opmærksomhed. Ved École Polytechnique i Montreal, Canada, dræbte den 25-årige antifeministiske Marc Lépine den 6. december 1989, 14 kvinder og sårede yderligere 14 personer, inden han begik selvmord.

Ved en folkeskole i Dunblane, Skotland, dræbte den 43-årige Thomas Hamilton den 13. marts 1996 17 personer og sårede yderligere 16, inden han tog sit eget liv. Ved et skyderi på Gutenberg-gymnasiet i Erfurt, Tyskland, den 26. april 2002 dræbte den 19-årige udviste elev Robert Steinhäuser 16 personer og sårede én, inden han skød sig selv.

Ved skyderiet på en erhvervsskole i Kauhajoki, Finland, den 23. september 2008 dræbte den 22-årige studerende Matti Juhani Saari 10 personer og sårede 11, inden han begik selvmord. Ved et skyderi på Albertville Realskole i Winnenden, Tyskland, den 11. marts 2009 dræbte den 17-årige tidligere elev Tim Kretschmer 15 personer og sårede ni, inden han dræbte sig selv.

Ændringer i landenes våbenlovgivning

I modsætning til udviklingen i USA førte flere af disse skoleskyderier til betydelige forandringer i det pågældende lands våbenlovgivning. I kølvandet på École Polytechnique-massakren vedtog det canadiske parlament i 1995 en våbenlov.

Efter Dunblane-massakren gennemførte det britiske parlament i 1997 et totalt forbud mod håndvåben. I kølvandet på skyderiet i Kauhajoki vedtog det finske parlament i 2009 en række stramninger i våbenlovgivningen, ligesom den tyske forbundsdag gjorde det samme året efter skoleskyderiet i Winnenden.

Skoleskyderier i Danmark

Ved et skyderi på Aarhus Universitet den 5. april 1994 dræbte den 35-årige studerende Flemming Nielsen to kvinder og sårede yderligere to, inden han tog sit liv.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig