Skolefilosofi, den filosofi, der efter Reformationen blev knæsat i skoler og på universiteter i det protestantiske Nordeuropa, især i Tyskland. Der er ikke tale om et enhedspræg, men udelukkende om den filosofi, der vandt indpas på læreanstalter og kom til udtryk i lærebogssystemer.

Groft taget kan skolefilosofien opdeles i tre perioder: 1550-1700, 1700-50 og 1750-90; den sidste periode afsluttedes med Immanuel Kants kritiske filosofi, som både var kulminationen og afslutningen på den tyske skolefilosofi.

Martin Luther havde vendt sig skarpt imod især den aristoteliske skolastik i dens forsøg på at begrebsliggøre kristendommen. Dog anså han den aristoteliske logik (dialektik), retorik og poetik for at være acceptable intellektuelle redskaber, hvorimod han afviste såvel den aristoteliske naturfilosofi som den aristoteliske metafysik.

Da Philipp Melanchthon i 1526 fik til opgave at reformere uddannelsesvæsnet i overensstemmelse med luthersk tankegang, gjorde han det imidlertid ud fra aristoteliske synspunkter, som han kombinerede med tidens ciceronianske humanisme.

Filippismen, den melanchthonske syntese, fik helt frem til ca. 1700 afgørende indflydelse på de nordeuropæiske uddannelsessystemer, dog ofte i konkurrence med først ramismen (Pierre de la Ramée) og senere med kartesianismen (René Descartes). Gennem 1600-t. og et stykke ind i 1700-tallet spillede den spanske senskolastiker Francisco Suárez også en væsentlig rolle for udformningen af den tyske skolefilosofi.

På nordeuropæiske skoler og universiteter vandt G.W. Leibniz' og Christian Wolffs rationalistiske filosofi fra ca. 1700 afgørende indflydelse, undertiden i konkurrence med empiristiske anskuelser hentet hos John Locke og David Hume.

Efter 1750 kom den engelske og skotske filosofi til at spille en stadig større rolle og trængte den leibniz-wolffske filosofi tilbage. Kants kritiske filosofi var et forsøg på at forene den leibniz-wolffske rationalisme med Lockes og især med Humes empiristiske anskuelser. Udviklingen inden for den tyske skolefilosofi genfindes i Danmark.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig