Der skelnes principielt mellem parallelsystemer, dvs. systemer, der forudsætter en eller anden form for adskillelse mellem elever på langs i systemet, ofte opdelt efter deres anlæg for boglig læring, og enhedssystemer, der tilstræber mindst mulig adskillelse så højt op i uddannelsessystemet som muligt.
Østrig, Holland, Belgien og Schweiz samt de fleste tyske delstater har parallelsystemer med deling efter primærtrinnet, mens Frankrig, Storbritannien og Italien i princippet har enhedssystemer, der dog fungerer parallelt med en fritstående, i reglen privat, skolesektor.
I realiteten er det kun de skandinaviske lande, der har egentlige enhedssystemer. I kraft af friskoletraditionen har Danmark ganske vist en livskraftig parallel skolesektor ved siden af den offentlige, men dels er den i betydelig grad offentligt støttet, dels skal den opfylde næsten de samme indholdskrav som den offentlige skole; se også frie grundskoler og friskoletraditionen.
Alt efter forskelle i horisontal og vertikal opbygning tales der internationalt om hhv. den amerikanske og den europæiske skolestrukturmodel. Deres forskelligartede problemløsningsmåder er især begrundet i synet på forholdet mellem individ og gruppe.
Den amerikanske model er således kendetegnet ved, at primær- og sekundærniveauet i reglen omfatter alle børn inden for et vist distrikt. Differentieringen finder sted på det sekundære niveau gennem valg af fag og såkaldt homogen gruppering, dvs. holddannelse efter elevens faglige standpunkt.
Den amerikanske model er i praksis dog især præget af dels sociale skel pga. områdets indkomstniveau, dels den private skolesektors ofte konfessionelle karakter.
Den europæiske model er karakteriseret ved, at en elite overføres fra primærskolen til en mere teoretisk præget sekundærskole et antal år før skolepligtens ophør.
En sådan deling fandt indtil 1960'erne ofte sted efter 4-6 års primærskole, men er i de fleste systemer siden gradvis udskudt, selvom overgangen fra primær- til sekundærniveau er bevaret.
I strukturmæssig henseende har de skandinaviske lande i anden halvdel af 1900-t. bevæget sig fra den europæiske i retning mod den amerikanske model ud fra en fælles uddannelsespolitisk målsætning om større lighed og samhørighed.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.