Skole. Det fremgår ved en sammenligning af skolestrukturen i seks udvalgte europæiske lande, at Danmark og Sverige er alene om en ren enhedsskolestruktur uden en klar adskillelse mellem det primære trin og det sekundære. Desuden er det lavere sekundære trin mere differentieret i de øvrige lande end i Danmark og Sverige. Det ses også, at der er relativt store forskelle i den obligatoriske skolegangs længde og begyndelsestidspunkt. Oversigt fra 1999.

.

Uddannelsessystemet opdeles internationalt i primære, sekundære og tertiære uddannelser.

De primære uddannelser udgør i de fleste lande den grundlæggende, fælles skole op til 10-11-års-alderen, hvor der undervises i de elementære færdigheder læsning, skrivning og regning.

De sekundære uddannelser omfatter de skoleformer, som i forlængelse heraf giver en øget teoretisk kompetence, herunder forberedelse til optagelse på universiteter og højere læreanstalter, som ofte benævnes tertiære uddannelser.

Sammenligning mellem landes uddannelsessystemer vanskeliggøres af, at overgangstidspunkter mellem trinnene kan være forskellige fra land til land, jf. de nordiske landes grænse ved 16-års-alderen over for de fleste andre landes ved 11-års-alderen.

Det samme gælder skolestartalder, som i Europa kan variere fra fire til syv år. Variationer gør sig ligeledes gældende for varigheden af den skole- eller undervisningspligtige alder.

Vertikal og horisontal struktur

Der skelnes principielt mellem parallelsystemer, dvs. systemer, der forudsætter en eller anden form for adskillelse mellem elever på langs i systemet, ofte opdelt efter deres anlæg for boglig læring, og enhedssystemer, der tilstræber mindst mulig adskillelse så højt op i uddannelsessystemet som muligt.

Østrig, Holland, Belgien og Schweiz samt de fleste tyske delstater har parallelsystemer med deling efter primærtrinnet, mens Frankrig, Storbritannien og Italien i princippet har enhedssystemer, der dog fungerer parallelt med en fritstående, i reglen privat, skolesektor.

I realiteten er det kun de skandinaviske lande, der har egentlige enhedssystemer. I kraft af friskoletraditionen har Danmark ganske vist en livskraftig parallel skolesektor ved siden af den offentlige, men dels er den i betydelig grad offentligt støttet, dels skal den opfylde næsten de samme indholdskrav som den offentlige skole; se også frie grundskoler og friskoletraditionen.

Alt efter forskelle i horisontal og vertikal opbygning tales der internationalt om hhv. den amerikanske og den europæiske skolestrukturmodel. Deres forskelligartede problemløsningsmåder er især begrundet i synet på forholdet mellem individ og gruppe.

Den amerikanske model er således kendetegnet ved, at primær- og sekundærniveauet i reglen omfatter alle børn inden for et vist distrikt. Differentieringen finder sted på det sekundære niveau gennem valg af fag og såkaldt homogen gruppering, dvs. holddannelse efter elevens faglige standpunkt.

Den amerikanske model er i praksis dog især præget af dels sociale skel pga. områdets indkomstniveau, dels den private skolesektors ofte konfessionelle karakter.

Den europæiske model er karakteriseret ved, at en elite overføres fra primærskolen til en mere teoretisk præget sekundærskole et antal år før skolepligtens ophør.

En sådan deling fandt indtil 1960'erne ofte sted efter 4-6 års primærskole, men er i de fleste systemer siden gradvis udskudt, selvom overgangen fra primær- til sekundærniveau er bevaret.

I strukturmæssig henseende har de skandinaviske lande i anden halvdel af 1900-t. bevæget sig fra den europæiske i retning mod den amerikanske model ud fra en fælles uddannelsespolitisk målsætning om større lighed og samhørighed.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig