skole - skolefag (tværfaglighed)

Skole - skolefag (tværfaglighed), Fra begyndelsen af 1900-t. voksede kritikken af selve fagplanprincippet, især fra reformpædagogisk hold. Fagplanen blev anklaget for at opsplitte barnets oplevelse af sammenhæng og helhed; undervisningen burde snarere bygge på barnets psykologiske erfaringsverden, dets behov og interesser.

Teorien blev mest markant fremført af den amerikanske pædagog og filosof John Dewey i The Child and the Curriculum (1902, Barnet og læseplanen) og indebar bestræbelser på at opstille individuelle læseplaner og koncentrere undervisningen om tværfaglige emner.

Emneundervisningen fandt en vis udbredelse i Danmark i 1930'erne, hvorefter interessen svandt for i 1970'erne til en vis grad at få ny aktualitet i form af såkaldte emne- eller featureuger, hvor alle skolens elever i en kortere periode arbejdede med samme emne.

I tiden efter 2. Verdenskrig er det især en anden tværfaglig udløber af reformpædagogikken, projektmetoden, der har tjent som murbrækker i forhold til fagplanen.

Folkeskoleloven af 1993 er set ud fra denne synsvinkel et kompromis mellem en faglig og en tværfaglig stoftilrettelæggelse. På den ene side er fagplanen opretholdt, og på den anden side kræves det, at undervisningen skal tage udgangspunkt i den enkelte elevs behov og interesser.

Således brydes synspunkterne omkring 2000 på faglighed og tværfaglighed og på valg af undervisningsmetoder. Tilhængerne af en egentlig fagplan vil hævde, at en opdeling af lærestoffet i fag stadig er det bedste middel til opnåelse af grundig og systematisk viden og til værn mod forfladigelse og ideologisering af skolens undervisning, mens modstanderne finder, at lærestoffet bør underordnes den enkeltes interesser og valg, for at denne derigennem selvstændigt kan danne en personlig viden.

Beslutningen om fagplaners art og indhold er således et spørgsmål om holdninger og fagsyn. I konsekvens heraf må fagplanbeslutninger om fags afgrænsning, indføringstidspunkt og omfang derfor bero på samfundets demokratiske beslutningsproces.

Læs videre om skolebøger eller om skole generelt.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig