skolefag

Skole. Det øverste af de to skemaer er håndtegnet i begyndelsen af 1900-t. af lærerinde Margrete Lønborg Jensen, Zahles Skole, mens det nederste stammer fra Søndermarkskolen i Billund 1999/2000. Der er i den forløbne tid sket en række ændringer i skolens fag og praksis: Med 1975-loven blev faget skrivning fx en del af dansk. Bag betegnelsen værksted gemmer sig fag som geografi, naturhistorie og biologi, og andre fag og emner er kommet til, fx engelsk og bibliotekskundskab. Også opdelingen af dagen har ændret sig: fra fem lektioner, adskilt af frikvarterer, til tre blokke af hver to moduler. Undervisningstidens omfang er omtrent uændret, idet lørdagsundervisningen bortfaldt i 1969-70, og lektionslængden blev reduceret fra 50 minutter til 45 i 1973.

.
Licens: Begrænset anvendelse

Skole. Bispe- og provstevisitatser i kirker og skoler var før 1933 højtidelige begivenheder i sognets liv. Præst og degn ønskede sig smukke skudsmål i indberetningerne til ministeriet. Set på afstand kunne overhøring af børnene — og af degnen — nok kalde på smilet, jf. denne tegning fra det københavnske vittighedsblad Punch, 1879, hvor præsten spørger: Naa, min Dreng! Hvorfra kommer saa alle vore onde Tanker og Begjæringer, og drengen, der misforstår lærerens forsøg på at hjælpe, svarer: Fra Degnen!

.
Licens: Begrænset anvendelse

Fagene i skolen er et afgrænset lærestof, der er tilrettelagt specielt med henblik på undervisning, uanset om det drejer sig om oprindelige videnskabsfag eller håndværksfag. Fagene i en skoleform benævnes samlet en fagplan.

Principielle overvejelser over arten og antallet af fag i en given skoleform er et spørgsmål om fagplanteori, men konkrete beslutninger tages i praksis oftest politisk.

Undervisningen i almene uddannelser har både et kvalificerende og et dannende sigte. Derfor skal fagene opfylde begge krav. De enkelte fag er som regel et resultat af tradition og historie frem for pædagogiske overvejelser, men alligevel en uundværlig del af fremtidens uddannelsesmæssige bagage.

Historie

Skolens fagkreds har sit udspring i middelalderens fagplan, artes liberales; se dannelse, de frie kunster og pædagogik. Læs mere om skolefag (historie).

Klassificering

Skolefag kan klassificeres i humanistiske fag, fx historie, litteratur, sprog, religion og samfundsfag, naturvidenskabelige fag, fx matematik, fysik, kemi og biologi, og praktisk-musiske fag, fx sang, musik, billedkunst, drama, sløjd, håndarbejde og hjemkundskab. Læs mere om skolefag (klassificering).

Tværfaglighed

Fra begyndelsen af 1900-tallet voksede kritikken af selve fagplanprincippet, især fra reformpædagogisk hold. Fagplanen blev anklaget for at opsplitte barnets oplevelse af sammenhæng og helhed; undervisningen burde snarere bygge på barnets psykologiske erfaringsverden, dets behov og interesser. Læs mere om skolefag (tværfaglighed).

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig