Skjold, dækvåben, der er kendt fra de fleste kulturer. Skjolde inddeles efter deres facon, materialer samt periode. Typologisk skelnes mellem store skjolde, ottetalskjolde, langskjolde, middelalderlige trekantskjolde, tartscher, fægteskjolde, rundskjolde og stormvægge. Stormvægge og store skjolde er beregnet til beskyttelse for mere end én mand. Skjoldenes udformning har været afhængig af den måde, man kæmpede på i en taktisk formation, samt den facon, der ydede bedst beskyttelse. Af kampopstillinger, hvor skjoldets udformning og brug er afgørende, kan nævnes den græske falanks (se hoplit). Fra nordisk område kendes jernalderens og vikingetidens store rundskjolde af træ med skjoldbukkel af jern. Buklen udviklede sig siden til et lille rundt jernskjold, der udelukkende anvendtes til fægtning. Rundskjoldet blev afløst af de såkaldte normannerskjolde, der efterhånden som pladerustningen udvikledes, reduceredes i størrelse for til sidst at blive et særligt forstærkningsstykke i rustningen. Se også heraldik.

Zoologi

Hos dyr er skjold en fast, ydre, beskyttende struktur, der kan have meget forskellig udformning. Bedst kendt er skildpaddernes skjold. Det hvælvede rygskjold består af hudforbeninger, som er smeltet sammen med ryghvirvler og ribben; det flade bugskjold består hovedsagelig af hudforbeninger, dog er de tre forreste plader omdannede skeletdele, nemlig forbrystbenet og de parrede nøgleben. Skjoldet er som regel dækket af hornplader, og for at give yderligere styrke er disse forskudt i forhold til de underliggende benplader.

Blandt pattedyrene havde de uddøde skjolddyr et solidt, hvælvet rygskjold. Hos mange krebsdyr omsluttes en større eller mindre del af kroppen af en hudfold, der udspringer fra den bageste del af hovedet, og hvis ydre overflade har en fast kutikula. Hos skjoldlus beskyttes de stærkt omdannede og ofte ubevægelige hunner af en skjoldlignende dannelse, udskilt af hudkirtler.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig